
Udvidelse af ro/ro linien mellem Esbjerg og Zeebrugge
Marts 2009
Det belgiske firma, Cobelfret, der siden januar 2005 har drevet en ugentlig ro/ro service mellem Zeebrugge og Esbjerg med et af deres moderne ro/ro skibe, har annonceret en udvidelse af servicen. I øjeblikket sejles fra Zeebrugge lørdag kl. 10.00 med ETA Esbjerg søndag kl. 10.00 og retur søndag kl. 14.00 med ETA Zeebrugge mandag kl. 15.00. Fra Zeebrugge køres godset videre ud på Kontinentet eller omlades til én af Cobelfrets linier til England eller Irland, som betjenes med næsten daglige afgange. For at gøre linien mere attraktiv har Cobelfret Ferries NV fra 17.3.2009 besluttet at udvide besejlingen med en afgang midt i ugen Afgangen vil være fra Zeebrugge tirsdag kl. 18.00 med ETA Esbjerg onsdag kl. 18.00. Afgang fra Esbjerg samme dag kl. 22.00 og ETA Zeebrugge torsdag kl. 22.00. Dette medfører, at gods fra Danmark kan komme meget hurtigere frem til de endelige destinationer. Cobelfret blev grundlagt i 1928 og er bl.a. involveret i bulk shipping og short sea ro/ro transport mellem UK, Skandinavien og Kontinentet, som betjenes af firmaets 26 skibe specielt designet til at medtage trailere, containere, biler og andet kørende materiel. I Esbjerg er Blue Water Shipping A/S havneagent for Cobelfret. Hvis der er brug for yderligere oplysninger venligst kontakt Cobelfret Ferries NV eller Cobelfret Containers NV. Cobelfret Ferries NV Martin Storme - martin.storme@cobelfret.com, tel: +32 50 50.22.02
Cobelfret Containers NV Freddy Brauwers - freddy.brauwers@cobelfret.com, tel: +32 50 50.22.51 eller: Esbjerg Havn, tel. 76124000 Søren Clemmensen - sc@portesbjerg.dk |