Home Modtageordning Kontakt Søg Sitemap Links
 
Hav og Kaj
Kultur og Fritid
Trafikinformation
Vejroplysninger
Presse
Arkiv
2010
2009
2008
2007
2006
2005
Lys-line valgte Esbjerg
Krydstogtskib i Esbjerg
Beretning og årsrapport
Foreninger
Højvandskalender 2010

Lys-Line valgte Esbjerg

Det norske rederi- og transportselskab satser på øget aktivitet med danske, nordtyske og irske kunder.
    

    
Der blev gået ganske stille med dørene, da det gode skib "Lysskog" for nogle måneder siden anløb Esbjerg Havn for første gang. Men "indviede" vidste godt, at dette var begyndelsen til noget nyt og værdifuldt for den vestvendte havn ...

Norsk-baserede Lys-Line vedtog sidst i 2004 at ændre besejlingsmønster i Irland. Som konsekvens heraf måtte selskabet finde en ny havn til anløb i Danmark. Her blev Esbjerg det naturlige valg - både når det gælder beliggenhed og så det faktum, at rederiets samarbejdspartner og medejer er DFDS, der som bekendt er en meget stor og traditionsrig aktør i Esbjerg.
    

    
Lys-Line lægger således ikke skjul på, at Esbjergs Havn har en strategisk rigtig placering på den jyske vestkyst, og at dette er et godt udgangspunkt for nye forretninger med både danske, nordtyske og irske kunder.
Nu har Lys-Line så taget fat på 2005 med optimisme og ugentlige anløb i Esbjerg - ankomst mandag og afgang samme dag. DFDS Tor-Line fungerer som agent, og det norske rederi er meget tilfreds med modtagelsen i det vestjyske.

Esbjerg indgår således nu fast i Lys-Lines ugentlige linieservice mellem Skandinavien og Irland. Rederiet beskæftiger i denne trafik fast to skibe - "Lysskog" og "Lysfoss". Begge er kombinations-fartøjer med sideporte og containerdæk med 4.500 MT.
    

    
Med Lys-Line byder Esbjerg på service fra endnu et rederi af international klasse. Det er en stor og omfattende rederi- og transportvirksomhed, der opererer i liniefart mellem Skandinavien, Irland, UK, kontinentet og Middelhavet. Lys-Line, der også er aktiv i bulktrafik, opererer en flåde p? 22 fartøjer - heraf syv skibe med sideporte. Filosofien bygger på fleksibilitet, pålidelighed og kvalitet.
I dag har Lys-Line egne kontorer i England, Belgien, Holland, Tyskland, Irland og Sverige. Den samlede årsomsætning er på ca. 800 mio. N kr., og der er 150 ansatte. Virksomheden, der har sit hovedkontor på Lysaker i Oslo, har børsnoterede danske DFDS som hovedaktionær (66 pct.).